Yoga for hovedarbejdere

Bruger du og dine kolleger meget af jeres arbejdsdag “oppe i hovedet“, og har I brug for at komme lidt ned i kroppen? Så lad mig komme til jer, og guide jer igennem en yogapraksis der giver mere arbejdsglæde, mindre stress, bedre søvn, og mere overskud.

Undervisningen er en rundtur i alt det gode yoga kan og er. Vi kommer hele kroppen igennem, men jeg fokuserer særligt på skuldre, lænd og hofter, da det er disse dele af kroppen der særligt lider under stillesiddende kontorarbejde. Jeg kombinerer dette med forskellige vejrtræknings- og meditationsøvelser for at stilne sindet og give hjernen og nervesystemet en slapper.

Jeg har selv arbejdet inden for forskning i 10 år, og gennem hele min karriere har yoga været en uundværlig modgift til kontorkrop og præstationsræs. En tro følgesvend, der har givet mig ro, robusthed og perspektiv i mit arbejdsliv. Det vil jeg gerne give videre til jer.

Praktisk:

  • Kan tilrettelægges som en enkelt undervisningsgang (60/90 minutter), eller et forløb på 8 x 60 minutter. Max 20 deltagere.

  • Undervisningen kan tilrettelægges til nybegyndere, øvede, eller blandede niveauer.

  • I skal sørge for lokale og yogamåtter. Jeg medbringer yogablokke, tæpper, musik og andre remedier.