Børneyoga

Lad dit barn få en pause fra skærm, præstationskrav og ydre stimuli. Et “time-in“, hvor vi mærker kroppen og åndedrættet, og kultiverer robusthed, selvværd, fællesskab, tolerance, og indre ro og styrke.

Børneyoga veksler imellem fysisk bevægelse, åndedræts- og opmærksomhedsøvelser, lege, og fælles refleksioner (“hvad er en god ven?“, “hvor sidder følelser?“), og der afsluttes med guidet afspænding/afslapning.

Børneyoga medvirker til at barnet udvikler redskaber til at finde ro i sig selv, sover bedre, får øget kropsbevidsthed og selvværd, samt øger tolerance, tålmodighed og sociale kompetencer.

Yoga for børnehavebørn, 4-6 år

Børnehaveyoga tager udgangspunkt i klassiske yogastillinger, der flettes ind i lege og historier for at stimulere børnenes fantasi, medfølelse og kreativitet. Undervisningen veksler mellem fysisk bevægelse i højt og lavt tempo, samt rolige opmærksomheds- og refleksionsøvelser.

8 undervisningsgange. Hver klasse varer 45 minutter.

Pris, tid og sted TBA.

Pre-teen-yoga for piger, 10-12 år

En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (2021) konkluderer at unge pigers mentale sundhed er mere under pres end nogensinde. Hvilket måske heller ikke er underligt i en verden af TikTok, Instagram-filtre, uopnåelige skønhedsidealer, skole- og fremtidsforventninger - oveni i pubertetskrop i hastig forandring.

Giv din datter et roligt og kravfrit pusterum, hvor hun lærer værktøjer til at få ro på og stå stærkt i sig selv.

Vi tager også her udgangspunkt i klassiske yogastillinger, og supplerer og simple åndedræts-, meditations- og refleksionsøvelser. Herigennem opøver vi kærlig kropsbevidsthed, fællesskab, tolerance, samt indre ro og styrke.

8 undervisningsgange. Hver klasse varer 45 minutter.

Pris, tid og sted TBA.